 |
|
Vesuv en meget farlig vulkan
Anmeldt af geolog Tom Pfeiffer
For den vulkaninteresserede er der
netop udkommet en bog om Vesuv
og dens destruktive virke gennem
historien krydret med øjenvidneberetninger.
I 79 e.Kr. ødelagte Vesuv byerne Pompeii
og Herculaneum. Vulkanen havde åbenbart
sovet i flere århundreder; næsten ingen romere
vidste, at den var aktiv og kunne være
så farlig. Derefter var Vesuv i hyppig aktivitet
gennem de næste 1.000 år. Omkring
1100 faldt den atter til ro. Da den vågnede
op i 1631, gentog historien sig. Ødelæggelsen
var total. En række landsbyer blev tilintetgjort,
og flere 1000 mennesker omkom.
Selvom udbruddet var noget mindre
end det i 79 e.Kr., var skaden og tab af liv
større end i romertiden. Igen, ingen havde
regnet med udbruddet.
En slumrende dræber
Derefter og frem til vores tid har Vesuv
været vulkanen, mere livlig og voldsom
end alle andre man kender. Vulkanen ved
Napoli-bugten var ikke kun en turistattraktion
på verdensplan, men også den første
vulkan man undersøgte vidensskabeligt.
Tragedierne i 79 e.Kr. og 1631 måtte ikke
gentage sig, besluttede man. I dag sover
Vesuv, siden sit sidste udbrud i 1944, men
der er ingen tvivl om, at den en dag vil
vågne af sin søvn. Spørgsmålet er hvornår.
Området omkring vulkanen er et at de tættest
beboede på jorden, og historien har
lært os, at vulkanen plejer at begynde en ny
virksomhedscyklus med et kæmpebrag.
Med andre ord er Vesuv i dag én af de
farligste vulkaner på jorden. Vulkanologer
håber nu, at de vil være i stand til at forudse
vulkanens næste udbrud, men alligevel
tør ingen tænke tanken til ende om,
hvad der ville ske, hvis den skulle vågne op
lige nu. Alle ved, man endnu er langt fra
udarbejdelsen af en realistisk plan bl.a.
mht. beskyttelse og evt. evakuering af befolkningen.
Lavafontæner af ufattelig størrelse
Vesuv er dog ikke kun en meget farlig vulkan
– som vulkankenderen Henning Andersens
nye bog med undertitel hedder. Efter
min mening burde undertitlen egentlig
hedde “en meget smuk og farlig vulkan”.
Læser man Andersens bog, bliver man hurtigt
grebet af forfatterens egen fascination
af sin yndlingsvulkan. Han har besøgt den
utallige gange.
Dens skønhed og selve vulkanens historie,
er slående:“I næste øjenblik skød en
fontæne af flydende, hvidglødende ild op i
luften og nåede efterhånden en sådan
højde, at vi på en gang grebes af rædsel og
forbavselse. Man vil næppe tro mig, når jeg
siger, at højden af denne kolossale ildsøjle
var mindst 3 gange Vesuvs egen, og Vesuv
hæver sig jo som bekendt 3.700 fod (ca.
1100 meter) over havets overflade...” Sir
William Hamilton beskriver her et udbrud
fra 1779. Han befandt sig i Napoli og noterede
sine observationer ned – heldigvis,
fordi ellers ville man næppe tro på malerierne
fra den tid, som viser Vesuvs vældige
udbrud. Aldrig siden har man set lavafontæner,
som dem Hamilton beskriver –
de var nemlig mindst dobbelt så store som
de højeste, man har iagttaget siden
fotografiets opfindelse; her var det Etna i
1999, som spyede en fontæne på “kun” ca.
1.500 meters højde.
Øjenvidneberetninger
Bogen gennemgår Vesuvs afvekslingsrige
skæbne vha. historiske kilder fra romertiden
til i dag. Bogens første del består dog
af en detaljeret beskrivelse af det berømte
udbrud fra 79 e.Kr., som bliver beskrevet
fra forskellige synsvinkler. Til min store
glæde gengiver Andersen begge Plinius
den Yngres berømte breve med alle de vigtigste
passager i deres fulde helhedt. Derudover
kommer et uddrag af en historisk
roman, som levende skildrer udbrudet set
med en skoledrengs øjne, samt sammenfatninger
af moderne vulkanologiske tolkninger
af udbrudet. Derefter beskæftiger bogen
sig med vulkanens karakteristiske
udbrudsrytme siden 79 e.Kr. og koncentrerer
sig om enkelte kendetegnende eller
fremtrædende episoder. Et spændende kapitel
beskriver de kaotiske og dystre hændelser
om Vesuv og området omkring Napoli
ved det katastrofale udbrud i 1631.
Fortællingen er meget levende og spændende
takket være en række citater fra vildt
forskellige øjenvidner (nogle oversat af
forfatteren). Ikke mindst rummer bogen
plads til anekdoter som fx en om Napolis
skytshelgen San Gennaro.
Nuanceret indhold
Mens de fleste andre bøger eller tekster,
som handler om Vesuv, kun omtaler
Pompeii, omtaler den nye bog Vesuvs ekstraordinære
aktivitet i perioden efter 1631 i
rimelig grad. En af Andersens ideer med
bogen er givetvis at gengive et nuanceret
billede af begivenhederne. Bl.a. vælger
Andersen videnskabelige iagttagelser fra
kronprins Christian den 8. samt følelsesladede
uddrag af H.C. Andersens “Mit livs
eventyr”, som alle handler om Vesuv. Det
er dog Hamiltons spektakulære observationer,
som er bogens clou – Hamilton er en
af vulkanologiens pionerer fra den sene del
af det 18. århundrede og hans beskrivelser
af Vesuv betragtes enddnu i dag som en
klassiker.
Forklaringer og gode illustrationer
Bogen henvender sig mest til den interesserede
“ikke-fagmand”. Andersen forstår at
forklare de vigtigste geologiske forhold i
korte træk og gør det i et let og forståeligt
sprog. Både Vesuvs geologiske baggrund,
dens udbrudsmekanisme og Middelhavets
struktur og dannelse forklares, uden at han
fortaber sig i detaljer. Bogen afrundes med
gode illustrationer, bl. a. sjældne historiske
fotos, og en enkel forklarende ordliste af
fagbegreb.
Vesuv – en meget farlig vulkan, 84 s., er
illustreret med kort og fotos og koster 100,-
kr. plus forsendelse og kan købes direkte hos forfatteren på info@vulkaneksperten.dk forfatteren er Henning P. B. Andersen.
Bogen kan også også købes hos antikvarboghandlere og
er udgivet af Skib Forlag, Stenstrup.
|
|
|
|
 |
