Anmeldelser af bogen
Anmeldelse af geolog Tom Pfeiffer
- fra fagtidsskriftet Geologisk Nyt, august 2003
For den vulkaninteresserede er der netop udkommet en bog om Vesuv og dens destruktive virke gennem historien krydret med øjenvidneberetninger.

I 79 e. kr. ødelagde Vesuv byerne Pompeji og Herculaneum. Vulkanen havde åbenbart sovet i flere århundreder, næsten ingen romere vidste, at den var aktiv og kunne være så farlig. Derefter var Vesuv i hyppig aktivitet gennem de næste 1000 år. Omkring 1100 faldt den atter til ro. Da den vågnede op i 1631, gentog historien sig. Ødelæggelsen var total. En række landsbyer blev tilintetgjort, og flere tusinde mennesker omkom. Selvom udbruddet var noget mindre end det i 79 e. Kr., var skaden og tab af menneskeliv større end i romertiden. Igen, ingen havde regnet med udbruddet.

En slumrende dræber
Derefter og frem til vores tid har Vesuv været vulkanen, mere livlig og voldsom end alle andre man kender. Vulkanen ved Napoli - bugten var ikke kun en turistattraktion på verdensplan, men også den første vulkan man undersøgte videnskabeligt. Tragedierne i 79 e. kr. og 1631 måtte ikke gentage sig, besluttede man. I dag sover Vesuv siden sit sidste udbrud i 1944, men der er ingen tvivl om, at den en dag vil vågne af sin søvn. Spørgsmålet er hvornår. Området omkring vulkanen er et af de tættest beboede på jorden, og historien har lært os, at vulkanen plejer at begynde en ny virksomhedscyklus med et kæmpe brag.

Med andre ord er Vesuv i dag en af de farligste af alle vulkaner på jorden. Vulkanologer håber nu, at de vil være i stand til at forudsige vulkanens næste udbrud, men alligevel tør ingen tænke tanken til ende om, hvad der ville ske, hvis den atter skulle vågne op lige nu. Alle ved, man endnu er langt fra udarbejdelsen af en realistisk plan bl.a. med hensyn til beskyttelse og eventuelt evakuering af befolkningen.

Lavafontæner af ufattelig størrelse
Vesuv er dog ikke kun en meget farlig vulkan - som vulkankenderen Henning Andersens nye bog med undertitel hedder. Efter min mening burde undertitlen egentlig hedde "en meget smuk og farlig vulkan". Læser man Andersens bog, bliver man hurtigt grebet af forfatterens egen fascination af sin yndlingsvulkan. Han har besøgt den utallige gange.

Dens skønhed og selve vulkanens historie er slående. "I næste øjeblik skød en fontæne af flydende, hvidglødende ild op i luften og nåede efterhånden en sådan højde, at vi på en gang grebes af rædsel og forbavselse.

Man vil næppe tro mig, når jeg siger, at højden af denne kolossale ildsøjle var mindst tre gange Vesuvs egen, og Vesuv hæver sig jo som bekendt 3.700 fod (ca. 1100 meter) over havets overflade".Sir William Hamilton beskriver her et udbrud fra 1779. han befandt sig i Napoli og noterede sine observationer ned - heldigvis, fordi ellers ville man næppe tro på malerierne fra den tid, som viser Vesuvs vældige udbrud. Aldrig siden har man set lavafontæner, som dem Hamilton beskriver - de var nemlig mindst dobbelt så store som de højeste, man har iagttaget siden fotografiets opfindelse; her var det Etna i 1999, som spyede en fontæne på "kun" ca. 1.500 meters højde.

Øjenvidneberetninger
Bogen gennemgår Vesuvs afvekslingsrige skæbne ved historiske kilder fra romertiden til i dag. Bogens første del består dog af en detaljeret beskrivelse af det berømte udbrud fra 79 e. kr., som bliver beskrevet fra forskellige synsvinkler.

Til min store glæde gengiver Andersen begge Plinius den yngres breve med alle de vigtigste passager i deres fulde helhed. Derudover kommer et uddrag af en historisk roman, som levende skildrer udbruddet set med en skoledrengs øjne, samt sammenfatninger af moderne vulkanologiske tolkninger af udbruddet.

Derefter beskæftiger bogen sig med vulkanens karakteristiske udbrudsrytme siden 79 e. kr. og koncentrerer sig om enkelte kendetegnende eller fremtrædende episoder. Et spændende kapitel beskriver de kaotiske og dystre hændelser om Vesuv og området omkring Napoli ved det katastrofale udbrud i 1631.

Fortællingen er meget levende og spændende takket være en række citater fra vidt forskellige øjenvidner(nogle oversat af forfatteren). Ikke mindst rummer bogen plads til anekdoter som f.eks. Napolis skytshelgen San Gennaro.

Nuanceret indhold
Mens de fleste andre bøger eller tekster, som handler om Vesuv, kun omtaler Pompeji, omtaler denne nye bog Vesuvs ekstraordinære aktivitet i perioden efter 1631 i rimelig grad.

En af Andersens ideer med bogen er givetvis at gengive et nuanceret billede af begivenhederne. Bl.a. vælger Andersen videnskabelige iagttagelser fra kronprins Christian den 8., samt følelsesladede uddrag af H. C. Andersens "Mit livs eventyr", som alle handler om Vesuv. Det er dog Hamiltons spektakulære observationer, som er bogens clou - Hamilton er en af vulkanologiens pionerer fra den sene del af det 18. århundrede, og hans beskrivelser af Vesuv betragtes endnu i dag som en klassiker.

Forklaringer og gode illustrationer
Bogen henvender sig mest til den interesserede "ikke - fagmand". Andersen forstår at forklare de vigtigste geologiske forhold i korte træk og gør det i et let og forståeligt sprog.

Både Vesuvs geologiske baggrund, dens udbrudsmekanisme og Middelhavets struktur og dannelse forklares, uden at han fortaber sig i detaljer. Bogen afrundes med gode illustrationer, bl.a. sjældne historiske fotos, og en enkel forklarende ordliste af fagbegreb.


--------------------------------------------------------------------------------

Man er blevet klogere
- anmeldelse af Bjørn Carlsen
Når man har læst Henning Andersens bog "Vesuv - En meget farlig vulkan" er man blevet klogere. Henning Andersen er vulkanolog og forsker i vulkaner, men det er heldigvis ikke en doktorafhandling, han har skrevet, men en bog til nutidens mennesker med røster fra fortiden. Vi læser bl.a. Sir William Hamiltons, Christian den 8. (den kloge konge) og H. C. Andersens beretninger fra deres besøg på og omkring vulkanen.

De 80 sider læses let på en aften - og så er man blevet ikke så lidt klogere på vulkaner, berømte personer, og naturens kræfter, som vi mennesker ikke hersker over. Det er en bog, som Henning Andersen og Skib Forlag fortjener stor tak for - og som alle vil få glæde og gavn af at læse.

Han har skrevet seks bøger om vulkaner. De rummer ikke kun letforståelige forklaringer af, hvad der foregår i en vulkan. De fortæller også om sagn, legender og øjenvidneskildringer - f.eks. Christian XIII og H. C. Andersens besøg på Vesuv.

Han har desuden planer om at skrive en selvbiografi om mit liv som entusiastisk vulkaninteresseret og rejseleder rundt om i verden. Det bliver en historie om et menneske, der er villig til at betale den pris det koster at vælge sit livs interesse som levebrød.


Anmeldelse i Berlingske Tidende
4 af 6 stjerner

Bøger: Vulkaneksperten Henning P. B. Andersen fortæller i ny bog om sin personlige besættelse - den farlige vulkan Vesuv i Napolibugten.

Af Lars Henrik Aagaard
Sidst opdateret Fredag den 16. maj 2003, 17:12

Vesuv er ikke bare Europas farligste og mest sagnomspundne vulkan. Den er også et levende og lunefuldt væsen.

I Napoliområdet siger mange lokale, når de bekymret stirrer op på den tilsyneladende døde vulkan:

»Jeg ville ønske, onkel ville bakke lidt på sin pibe.«

Vesuv har nemlig ikke været i udbrud siden 1944. Ingen røgfane rejser sig fra dens bug, og den er i det hele taget ildevarslende stille. Hvilket resulterer i, at napolitanerne glemmer eller fortrænger dens kolossale kræfter. Ud af Napolibugtens tre millioner indbyggere bor ca. en million lige omkring vulkanens fod, og virksomheder anlægger fabrikker på billige byggegrunde længere og længere oppe ad vulkanens frodige skrænter.

Men Vesuv er, som vulkaneksperten Henning P. B. Andersen allerede på titelbladet fastslår i sin bog om bjerget, meget farlig. Dens tilsyneladende ro er bestemt ikke nogen garanti for, at den ikke igen - og for den sags skyld i morgen - kan gå i et voldsomt udbrud, sådan som den har gjort det med meget jævne mellemrum siden året 79.

I netop det år, den 24. august kl. 13, gik Vesuv i udbrud med en enorm eksplosion og lagde de to velhavende byer ved dens fod, Pompeji og Herculaneum, i ruiner. Dette blev historiens mest berømte vulkanudbrud, udødeliggjort af talrige samtidige skildringer og af udgravninger siden 1700-tallet, som på enestående vis har kortlagt især Pompejis skæbne som følge af vulkanudbrudet.

Historien om Vesuv er derfor langt fra udelukkende en geologisk/videnskabelig fortælling, men i lige så høj grad en historisk og ikke mindst kulturhistorisk skildring. Og den har forfatteren mindst lige så meget øje for i sin spændende bog om det frygtede minibjerg i Syditalien.

Henning P. B. Andersen lader således i høj grad kilderne tale i sin kompakte bog - lige fra Plinius (der har lagt navn til de såkaldte pliniske udbrud), som i udførlige breve beskrev udbrudet i år 79, over Philip IV, kongen af Napolis advarsel i kølvandet på det muligvis endnu kraftigere udbrud i 1631 til Sir William Hamiltons omhyggelige skildringer af vulkanens voldsomme aktivitet i slutningen af 1700-tallet.

Men mest interessant set med danske øjne er forfatterens fokusering på de to mest berømte danske Vesuv-skildrere, den kommende Christian VIII og hans videnskabelige optegnelser fra 1820 og især H. C. Andersens uhyre opstemte beretninger, der var resultatet af flere besøg på og omkring Vesuv omkring 1834.

Henført og med religiøs patos skriver Andersen bl.a.:

»Mit øje hvilede på bjerget, hvor ildsøjlen hævede sig fra krateret op mod den blodrøde, brede skymasse, der med denne syntes en mægtig pinje af ild og flamme; lavastrømmen var dens rødder, med hvilke den omsluttede bjerget. Min sjæl var greben af det store skuespil, Gudsstemmen, der talte fra vulkanen, som fra den stille tavse nattehimmel«.

H.C. Andersen og H.B.P. Andersen - uden sammenligning i øvrigt - to brødre i ånden. Næsten lige besatte af et 1200 meter højt levende bjerg, dernede hvor Italien sætter hælen i. Men den gamle Andersen må siges at være væsentligt mere personlig i sin skildring, end den nye Andersen er. Denne lader i stedet især andre fortælle den dramatiske historie - og det er jo knap så originalt. Men som følgesvend til en forestående Napolirejse vil den være særdeles brugbar.

Thomas Harders boganmeldelse af "Vesuv en meget farlig vulkan"

Forfatter Henning P.B. Andersen
ISBN 8790374274

AF Thomas Harder

Det er svært at komme i tanke om noget, man savner i vulkanologen Henning P.B. Andersens lille, men uhyre stofrige bog om Vesuv. Andersen begynder med Plinius' altid lige gribende breve til historikeren Tacitus om sin onkels død under det udbrud i år 79, der begravede Pompeji, og bevæger sig derefter op gennem historien fra udbrud til udbrud - 1779, 1906 og 1944 - idet hans egen fremstilling af vulkanens geologi, fysik og kulturhistorie veksler med samtidige og senere videnskabelige og litterære skildringer.

Synsvinklen er delvis dansk, så vi får blandt andre H.C. Andersen og Christian VIII, men også den italienske forfatter Curzio Malaparte (hvis romaner fra 1940'erne og 1950'erne godt kunne fortjene en renæssance i Danmark), den herlige engelske rejsebogsforfatter H.V. Morton og Bulwer Lytton. Sidstnævnte har lagt navn til en konkurrence i at skrive indledningen til 'Alle tiders dårligste roman', men hans beskrivelse af udbruddet i Pompejis sidste dage (1834) er nu ikke ueffen.

Andersens bog fylder et hul i litteraturen - jeg kender i hvert fald ikke andre vulkanhåndbøger henvendt til interesserede lægfolk - og begynder derfor helt fra bunden, og dybere endnu. Vi lærer om Jordens tilblivelse, livets opståen, pladetektonik, om hvad der foregår i Jordens indre og om Middelhavets og verdens øvrige vulkaner, og vi lærer at klassificere forskellige typer af vulkaner, kratere og udbrud.

Formentlig mere end de fleste anede, at man kunne vide om emnet, men forbavsende interessant og ledsaget af fine og pædagogisk nyttige illustrationer. Selv om Andersen bringer læseren vidt omkring, er hans væsentligste ærinde at fortælle om Vesuv, som han betegner som »en meget farlig vulkan«.

Den er farlig, fordi den stadig er særdeles aktiv, og fordi der siden det sidste udbrud for snart 60 år siden er over en million mennesker, der har bosat sig eller fundet arbejde langt op ad vulkanens skråninger, hvor jorden er frugtbar og byggegrundene billige.

Anbefales varmt til alle med interesse i geologi, Pompeji eller Syditalien i almindelighed.